CTS: Centralstyring og overvågning til virksomheder

CTS/BMS-anlæg er en Central Tilstandskontrol og Styring af bygningers lys, varme og ventilationsanlæg, så de altid fungerer optimalt med det mindst mulige energiforbrug.

Lys, varme, brugsvand, ventilation, køl, alarm, adgangskontrol og dørlåse bliver tilkoblet et CTS-centralstyringsanlæg, hvor den daglige drift og forbrug bliver styret efter det helt aktuelle behov eller ønske. Via visuelle billeder på en pc, kan man fra centralt hold følge og styre alle tilkoblede enheder.

CTS-systemet registrerer temperaturer, lux, CO2, tilstedeværelse og vejret via sensorer og regulatorer og giver derved altid et komplet overblik over forbrug, energisituation og udefrakommende faktorer.

Billede af CTS centralstyringssystem - Silkeborg

Mulighederne med et CTS-system er utroligt mange. Nedenfor er blot en række eksempler på, hvordan centralstyring kan inkorporeres i virksomhedens dagligdag.

  • Automatiske vindueslukkere kan sørge for, at alle vinduer lukkes, når alarmen bliver tilkoblet.
  • CTS’et kan sikre, at varmen lukkes ned i de enkelte rum, hvis vinduerne åbnes.

  • Der kan køres med nedsat nattetemperatur, der automatisk øges, når rummet tages i brug igen om morgenen.

  • Ventilationen kan sættes til at styre luftkvaliteten efter antallet af personer i lokalet, så du sparer energi, når der ikke er mange personer på arbejde, og får optimal luftkvalitet, når der er mange personer på arbejdspladsen.

  • Lyset vil tilpasse sig i de enkelte rum alt efter naturlige lysindfald, så der spares på det kunstige lys, mens det rette lysniveau bevares. Samtidig vil lyset slukke, når rummet forlades.

Som sagt er mulighederne mange – nærmest uendelige, og de kan tilpasses præcist efter virksomhedens individuelle behov. Kontakt os for at høre mere om CTS og centralstyring til din virksomhed.

Del siden: